HELL'S ANGELS
Hell's Angels startede efter anden verdenskrig. De første medlemmer var krigsveteraner, der savnede fællesskabet i hæren og søgte spænding og sammenhold i motorcykelklubben. Navnet Hell's Angels tilhørte oprindeligt nogle bombeeskardriller ved navn "The 3rd First 300 Hell's Angels".
Den første Hell's Angels motorcykelklub blev grundlagt d. 17. marts 1948 i Fontana/San bernadino, Californien, omtrent samtidig med at andre klubber rundt om i Californien blev dannet. De havde ingen tilknytning til hinanden eller Hell's Angels og ingen af dem eksisterer længere.
Siden 1948 er en del af de originale medlemmer flyttet fra klubben i Bernadino til Oakland længere nordpå, hvilket har skabt en del misforståelse om hvor moderafdelingen ligger.
Op igennem 50'erne kom der flere afdelinger til. I starten havde de intet med hinanden at gøre, men de sluttede sig sammen efter nogle år. Sammen lavede de faste optagelseskriterier. Den første afdeling uden for Californien lå så langt væk som i Aukland, New Zealand. Siden spredte Hell's Angels sig ud over hele USA's østkyst, senere til hele midtvesten.
I dag er der 104 afdelinger fordelt i 20 lande. Der søges optagelse fra klubber i Argentina, Grækenland, Tjekkiet og Uruguay.
I Danmark var der i 50'erne ingen bikere i Danmark. Først i midten af 50'erne begyndte små motorcykelkulturer som f.eks. Læderjakker at dukke op. De danske Vilde Engle dannedes i begyndelsen af 60'erne. De var ikke Læderjakker. De havde et bedre sammenhold, men var heller ikke rockere. Sidstnævnte dukkede først op i 70'erne. Disse hed Filthy Few, Dirty Angels, Gypsy Nova, Gribene for at nævne nogle få af disse såkaldte dirty-klubber, forløberne til Hell's Angels i Danmark.
De danske rockere forsøgte at efterleve amerikanernes levevis. Deres levevis var dog ikke helt ens, da de danske rockere kun kunne følge amerikanernes stil gennem medierne. De havde ingen direkte kontakt.
I 75/76 fik de første danske rockerklubber kontakt med Hell's Angels. Hell's Angles MC Hamburg blev af Iron Sculls Greve inviteret på besøg, men de fik at vide at de skulle henvende sig igen om nogle år.
Det gik bedre med Nomads MC fra København, da de mødte nogle medlemmer fra en klub i Amsterdam, der kaldte sig Hell's Angels. Men der var tale om uoriginale Hell's Angels. Klubben fra Amsterdam søgte dog senere optagelse hos Hell's Angels og danskerne blev kontaktet.
I 77 dannedes Unionen, en sammenslutning af de 4 største rockerklubber i Danmark, Iron Sculls, Dirty Angels, Galloping Goose og Nomads. De ville alle være Hell's Angels. Kontakten i Holland blev intensiveret. Tyskerne gad man ikke snakke med. De havde været for afvisende. De havde også en stil der adskilte sig væsentligt fra danskernes. Men Unionen blev nødt til at søge om optagelse hos Hell's Angels MC Hamburg, da de var den nærmeste afdeling. En måned senere kom 16 HA'ere fra Hamborg på besøg hos Galloping Goose MC, som Unionen havde skiftet navn til. På trods af stor forskel mellem tyskerne og danskerne, modtog danskerne kort efter en besked fra Hell's Angels Europe om at de var blevet optaget som hangaround-club, hvilket vil sige at klubben er nået det første skridt mod et medlemsskab. Herefter skal den godkendes som prospect-afdeling hvilket vil sige at være prøve-afdeling i Hell's Angels MC Europe. Dette blev Galloping Goose MC i efteråret 79. Nu eksisterede Galloping Goose MC ikke længere og deres tidligere beskidte stil, ophørte. De blev mere fredelige, for nu var de jo bikere, ikke rockere. Nytårsaften 80/81 blev Copenhagen stemt ind som den 40. afdeling i verden på et møde i Schweiz.