ROCKERNES BAGGGRUND


Jørn Nielsen alias Jønke

Jønke blev født i 1960 i en af forstæderne til København. Hans barndom var rimelig tryk, han havde en kærlig mor og en far som var meget streng hvis han lavede noget han ikke måtte. Disse forældre var enormt lovlydige og prøvede selvfølgelig at få deres sønner til at være det samme. Jønke var en rask dreng og havde også mange talenter indenfor sporten. Han var ikke så vild med skolen men fulgte dog med alligevel. Dette ophørte dog da de i midten af 6. klasse fik en ny lærer som de ikke brød sig så meget om. Det endte med at han blev smidt ud af skolen pga. for meget sjov og ballade. Sådan fortsatte han rundt på forskellige skoler og i slutningen af 7. klasse blev han smidt ud uden nogen form for eksamen og gad ikke finde et andet sted at gå. I mellemtiden var han begyndt at gå sammen med sin storebror og nogle andre lokale rødder. De kørte rundt på knallerter og holdt træf med andre lignende bander, hvor de også sloges en del. Det var det med at have følelsen af magt, når man havde banket en anden gruppe og de var gået i gulvet. Det første slagsmål han beskriver, er ude i en skov hvor ham og hans bande var kørt ud (2 på hver knallert), for at holde træf. Der kom de selvfølgelig i slåskamp med en anden bande. De brugte kun arme og ben og så en enkelt kølle i den kamp. Det skulle senere vise sig at få inflasion. Da Jønke blev 15 havde han fået sig sin egen knallert, en Puch VZ50 som han med det samme skulle tune ved at bore, geare, hakke og plane den. Sådan kørte den dog ikke længe, da han efter 20 minutters kørlsel blev stoppet af et par betjente som havde opdaget at den kørte lidt hurtigere end den skulle. Ca. i denne periode havde hans mor også sagt at nu fik han enten et job eller vendte tilbage til skolen. Skolen gad han ikke, men et job det lød OK. Så hans mor havde taget ham med rundt til forskellige steder og det endte med at han fik et job i BS (Byens Supermarked). I den følgende periode kørte ham og hans bande rundt og lavede lidt "halløj". For dem galdt det kun om at have råd til øl og benzin. Da han var 16 havde han en pige (eller kælling som han selv kaldte dem), som han gjorde gravid og fik derfor hendes far efter sig. Så det forhold var slut. Deres slagsmål udviklede sig og der kom folk fra andre bander ind i deres bande. De blev efterhånden større og på et tidspunkt søgte de om optagelse i en af de største bander i København, nemlig Nomads. De levede godt op til deres navn, da de konstant blev smid ud af det klubhus de boede i, men de fik hurtigt et nyt. Da Jønke og vennerne blev optaget i Nomads var han selv 16½ og havde ingen motorcykel (bike). Sådan en fik han da han var 17. Nomads ville gerne være Hell's Angels og efter nogle møder blev de prospects. Senere, under et værtshusslagsmål havde Jønke stukket en mand ned i en slåskamp og dolket en anden bagfra for at hælpe en ven. Det gav ham 2½ år i spjældet. Under en orlov blev han anklaget for at have været med til at dræbe en af deres mænd, hvilket han var uskyldig i. Efter at have afsonet straffen fortsatte de i deres bande og nu var en af deres gamle fjende, Nøragersminderødderne blevet til Bullshit (ko-lortene). Der startede en mindre krig som både indeholdt overfald, provokationer, trusler og slagsmål. Det var blandt andet det som gjorde at Jønke i 1984 blev til den mest kendte danske rocker, ved at han skød Makrellen (fiskehovedet). Det var ikke det første rockermord og det var heller ikke det mest brutale. Men det var planlagt at Makrellen skulle dø, Jønke havde siddet og ventet hele morgenen på at ham og hans pige skulle komme ud af huset og sætte sig ind i bilen, så han kunne tage sin maskinpistol og gå ud og skyde ham. Dem som ellers var blevet dræbt var blevet dræbt ved slåskampe o.l. og det var langt mere brutalt, men det var forblevet mere eller mindre uklart hvem der stod bag. Her var en ting sikkert, det var Jønke som havde skudt Makrellen. Jønke flygtede i 1984 og kom tilbage til Danmark i 1988. I den tid han var på flugt skrev han bogen "Jønke - Mit liv" som er en af hovedkilderne til denne tekst.