Hvad kan man bruge internet til?
Der er utrolig mange muligheder på nettet. Det er verdens største medie og man kan finde næsten alt om ens personlige interesser. Der er materialer om alt lige fra nøgenbilleder og fulde versioner af spil til information om markmusens historie.

Man kan også snakke med andre folk på nettet. Dette gøres på nogle hjemmesider (chatrooms), hvor man kan finde mennesker med samme interesser, som man selv har. Disse folk man snakker med, lever ofte mange andre steder i verden.

En anden måde at kommunikere på, er gennem hjemmesidernes gæstebøger. Her snakker man ofte med dem, der har været inde og besøge ens hjemmeside, og lige vil aflevere en kort besked om den pågældende side. Hjemmesiderne henviser ofte til en e-mail adresse, hvor man kan skrive til hinanden, uden at andre folk kan læse ens breve. I modsætning til beskederne i gæstebogen, der meget ofte er korte og uden videre betydning, kan man i e-mail'ene skrive længere beskeder. Det er ofte vennerne der skriver en e-mail, da andre ikke kan se hvad der står i e-mail’en.

Man kan også handle på internet, der giver man så sit konto-nummer og før varerne sendt med posten et par dage efter. Der er dog mange der er blevet fuppet til at skrive deres nummer, hvor ondsindede mennesker så har misbrugt det og hævet store beløb. Man skal nok lige passe på med at handle på nettet til det er mere sikkert.

Mange mener, at internettet er blevet for omfattende og med for lidt kontrol, da man kan gøre lige hvad man vil, uden at blive hængt op for noget. Man kan ganske ikke spore f.eks, hvor ulovlige programmer stammer fra og hvem der er bagmændene. Garvede hackere, har mange gange røvet banker via nettet.

Der var også en amerikansk mand, der havde fundet sin kone i sengen med en anden mand, og derefter havde taget nogle belastende billeder af hende og distribueret dem ud på sin homepage. (Adressen står på bagsiden af Politikens computeravis fra torsdag d. 15. januar.)

En anden mulighed på nettet er spil, som der bliver spillet mange af. Man kan både spille de samme spil som i et netværk, men på nettet er der også mulighed for at spille specielle spil såsom spillet Ultima online, der blev omtalt meget, da det kom ud. Spillet er desværre ret svært at komme i gang med, da de andre brugere smadrer een, lige da man kommer ind. I Ultima online kan der være omkring titusinde brugere ad gangen. En anden ulempe med spillet Ultima, dets efterfølger Ultima II og andre spil på nettet, er at de ofte går ned, dog sjældent for mere end en enkelt spiller ad gangen. Ultima online er senere blevet kaldt Ultima offline af onde tunger.