Hvordan startede internettet?
Under den kolde krig havde det amerikanske forsvar brug for et kommunikationssystem, som ikke kunne aflyttes. Samtidig havde mange amerikanske universiteter og organisationer deres eget interne computernetværk (et antal computere som er forbundet i et større eller mindre netværk) . Det var for det meste opbygget af en central computer, som kaldes en server og en række mindre computere, som man arbejdede ved. Nogle gange er det endda kun terminaler som kun fungerer når de er tilsluttet til serveren.

Man fik en ide om at opbygge en netværksprotokol, (et sæt af regler om hvordan de forskellige computere snakker sammen) som alle disse computere kunne snakke sammen med. Så kunne computere i forskellige lande snakke sammen, som et netværk, bare der var en fysisk forbindelse. Selv om computerne var vidt forskellige og de kørte med forskellige programmer. Den nye protokol kaltes TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protokol). Hvis to organisationer havde hver deres netværk, men den ene havde forbindelse til det store netværk, så kunne den anden bare forbinde sig med den ene, og de havde begge forbindelse og kunne dele udgiften til forbnindelsen. Under den kolde krig var man bange for et atom-angreb og derfor blev det udformet, så en atom-bombning på et helt land ikke ville stoppe andet end de computere som befandt sig i dette land. Med andre ord er der ikke nogen central enhed i dette netværk, alle kan undværes. Ingen bestemmer. Det er alle der påvirker det. Når man sender noget af sted, bliver det delt i små pakker. Hver pakke prøver at finde vej til den computer, som den skal til. Pakkerne kører over netværk, telefonkabler, satelitter og snart også via el-nettet og kablerne til kabel-tv. Pakkerne kører tit ikke samme vej, nogen gange kører de en omvej, men det finder protokollen selv ud af, så det skal man ikke tænke over. Internet er altså en standard for dataoverførsel eller en samling af små netværk i et stort netværk.